Torben Frese, skoleleder på Maglegårdsskolen
"Maglegårdsskolen er jo en af de første skoler, der har været igennem en totalombygning, total omstrukturering og en ny struktur i lærersamarbejdet. De erfaringer, vi har, giver os nu nogle opgaver. Vi har fx en bestyrelse, der har arbejdet meget aktivt med at få at viden om, det går godt. Derfor har vi sat en brugerundersøgelse og en evaluering i gang.”
"Brugerundersøgelsen blandt forældrene har vi sat i gang for at være sikre på, at forældrene synes, at det gik som det skulle. Vi mener, at man er nødt til at evaluere en gang i mellem blandt alle parter for at finde ud af, om vi er på rette vej, så man ser, at det er mere end varm luft. Det er jo en del af nerven i SKUB-projektet at komme op i visionsdelen og ringe lidt. Hvis man ikke får mulighed for det, flytter man sig ikke ret meget. Flytter man sig ikke ret meget, kan det virke som om, at det er varm luft, og at det ikke hænger sammen med dagligdagen. Det er en svær balance. Brugerundersøgelsen var gudskelov positiv, men pegede også på, at nogle områder skulle forbedres."
"Lige nu handler det for Maglegårdsskolen om at lave nogle præcise værktøjer til, hvordan vi evaluerer børnenes undervisning. Finde nogle værktøjer der viser, at eleverne udvikler sig, som de skal. Det handler både om at evaluere på det faglige og det ikke faglige. Hvordan udvikler børnene fx tilgangen til de ting, de skal lære, og hvordan tager de fat i opgaven, efter vi har forandret tingene. Sådanne redskaber kan vi ikke få nogle steder fra, da vi som pilotskole selv har været med til at sætte en udvikling i gang. Nu har vi taget udfordringen op, og må selv være med til at lave de værktøjer, der skal til, for at kunne evaluere børnene anderledes."
"Hele SKUB-processen har været vanvittig spændende. Vi har været igennem gode processer med positive forældre og et godt lærerkollegium, der trak rigtigt. Opgaverne er stadig mange. Vi er gået fra at være en driftsorganisation til at være en udviklingsorganisation. Vi ved, at vi ikke kan trække vejret uden udvikling, for så går vi over og bliver drift, og så kommer rutinen ind. Når rutinen træder ind, så lukker udviklingen langsomt. Det bliver for tilbagelænet, hvis vi siger; 'nu er vi færdige og det går godt'. Det er der ingen, der tror på. Det er ikke bare nogle år med SKUB – det er hele tiden, der sker noget, man lander ikke, men er hele tiden undervejs. Så der er stadigvæk store udfordringer."
Morten Strunge Meyer, bestyrelsesformand på Maglegårdsskolen
"Jeg kom ind i processen for godt to år siden, fordi jeg gerne ville hjælpe med at sørge for en større tryghed blandt forældrene. Nogle af de udfordringer, skolen står med, er, at vi stadigvæk har nogle få nervøse forældre. De er i tvivl om, hvorvidt børnene lærer nok, fordi skolegangen ikke ligner, det de selv oplevede som børn. Derfor er det vigtigt, at skabe mere tryghed om de nye måder at undervise på. Selv om vi har Danmarks 3. bedste karakter-niveau, har nogle stadigvæk sådan en ”det-kan-man-jo-ikke-bruge-til-noget-holdning”. Den holdning fører nogle gange til meget negative diskussioner, som overdøver det positive, nemlig at ungerne trives, mens de lærer noget og lærer i det tempo, de er klar til at lære i."
"Skolen prøver hele tiden at blive bedre, blandt andet gennem et stort antal evalueringer. Vi har længe ønsket at flytte os lidt væk fra kun at måle ungerne på faglige færdigheder. Ledelsen og det pædagogiske udviklingsråd arbejder derfor på at finde nogle nye måder, så vi også kan måle på fx trivsel og om eleverne kan anvende den viden, de får. I den forbindelse arbejder vi nu med begrebet ’personlige alsidige kompetencer’. Kompetencerne dækker over, at børnene skal lære at lære, kunne indgå i fællesskaber, respektere og værdsætte forskelligheder og have selvindsigt. Hvis noget af dialogen mellem skole og hjem kan blive flyttet over på disse alment menneskelige kompetencer, tror jeg, vi kan undgå situationer, hvor den ene part ikke rigtigt gider høre på den anden, fordi den ene har mere forstand på sagen. De personlige kompetencer kan derfor være med til at give et ligeværdigt udgangspunkt for diskussionerne, fordi de drejer sig om noget, som begge parter har forstand på."
"På forældremøderne kan vi tage en åben og ærlig snak om, hvordan børnene udvikler sig, og om det fx er et mål, at vores børn får selvindsigt. Det giver mulighed for diskussioner på et helt andet niveau end kun at skulle snakke om pensum. At forældre og medarbejdere herved bliver mere ligeværdige, kan medvirke til, at vi får mere ud af skole-hjem samarbejdet.
De personlige kompetencer kan blive en meget vigtig byggesten i at få skabt et bedre forhold og mere engagement hos både medarbejdere og forældre. Fra en forældrevinkel er det selvfølgelig interessant, at her er noget, hvor forældrene faktisk kan byde ind og hjælpe skolen. Hvis det menneskesyn, der er indlejret i det her, bliver afspejlet i diskussionerne med forældrene, så kan det kvalificere vores dialog med forældrene og samtidig kvalificere os som forældre."
Peter Zinckernagel, forældre på Maglegårdsskolen
”Jeg mener, at folkeskolen har haft behov for at udvikle sig, fordi den klarede omstillingen fra industrisamfundet dårligt. I den traditionelle klasseundervisning er det i praksis umuligt at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Som elev brugte man meget af sin tid på at vente på at komme til eller vente på, at det skulle holde op.”
”Min søn er elev på Maglegårdsskolen, og min ældste datter er netop gået ud af 9. I forhold til mine børn er det lykkedes at lave et skolesystem, der udfordrer dem der, hvor de er stærke og støtter dem, der hvor de er svage. Det er også lykkedes at lave et system, hvor de oplever, at de som personer er vigtige og får lov til at udvikle sig, som de personer de er. Vores børn har oplevet, at der var udfoldelse, muligheder, projekter og liv på skolen. Det, synes jeg, er flot. Mine børn har nogle rigtig stærke sider og nogle enkelte svage sider. Det har imponeret mig, at skolen også stillede krav til de stærke sider. Jeg synes, at man på mange måder er kommet langt med, dels at eleverne arbejder selv og får opgaver og dels at de bliver målt efter deres eget niveau.”
”I starten var skolen lidt for dårlig til at støtte op på de svage områder. Det kneb med at få taget fat på problemet og få det diagnosticeret ordentligt. Det har de strammet op på i min søns klasse. Nu er det sådan, at hvis man kommer bagud i matematik, må skolen støtte dem der, hvor de har huller og give dem træning og flere lektier i de fag. Hvis de er stærke i de andre fag, kan de godt overkomme, at de i en periode må tage lidt mere fat på et andet.”
”Generelt tror jeg, at det virker godt at arbejde med tingene. Jeg kan se, at jo mere det nogle gange forfalder til traditionel skole, jo mindre inspirerende har det været for vores børn. De har helt sikkert arbejdet langt mere med individuelt styrede projekter, end min generation har været vant til. Det virker enormt udfordrende på dem, fordi de både lærer at tilrettelægge deres tid selv og alligevel levere resultater til tiden. Selvfølgelig har der været en masse spild af tid, men det var der også i det gamle system. Jeg tror, at vores børn bliver bedre til at tage ansvar for deres eget arbejde. Jeg ved godt, at det med ansvar for egen læring er en lidt fortærsket floskel, men det er et positivt mål. Det er også et vigtigt mål, hvis de skal klare sig nogenlunde i det liv, de får efter skolen. I dag bliver der stillet langt højere krav udefra.”

