Lars Kragh, bestyrelsesformand på Hellerup Skole

"Jeg er selv uddannet som ingeniør på DTU. Det var klasseundervisning og auditorie-undervisning. Det harmonerede jo slet ikke med det, jeg kom ud til bagefter. Skoleforløbet her i kommunen er en forløber for, hvad der kommer til at ske bagefter. Det kan ikke være anderledes. Jeg mener, at den gamle måde at undervise på er en død sild. Verden er ikke snorlige rækker, hvor man får en opgave ind fra højre og otte timer efter, så går man hjem. Jeg er aldrig kommet ud på en arbejdsplads, hvor man sidder og terper sådan fra den ene ende til den anden. Alt, hvad man laver ude i det erhvervsliv, jeg kender, er projektorienteret."

"Det blev jeg så inspireret af, at jeg startede i den her netværksgruppe på Hellerup Skole. Vi holdt mange møder om aftenen, hvor vi sad og snakkede. Der blev skrevet en masse ting, som i virkeligheden var en proces, som var utrolig god for os forældre, der var med i den. Jeg kan kun opfordre alle, at de tager aktivt del i det og går ind i sådan nogle netværksgrupper. Det inspirerer én til at stille ens børn nogle begavede spørgsmål om, hvad det er for en hverdag de har. Spørgsmål som jeg ellers overhovedet ikke ville have fundet på at stille dem. Så ville jeg jo bare sige som mange andre forældre; ”lærer du noget?” og ”Må jeg se din engelskbog?”. Så ville jeg bare bruge min egen gamle målestok for, hvad det er at lære. Man benchmarker mod sin egen barndom og erfaring."

"Jeg har to børn på skolen. Frederikke, som går i sjette klasse og Andreas i fjerde klasse. Det her projektarbejde er lige Frederikke. Hun kan også administrere sin tid, så hun får læst en bog, når hun skal. Hun har ingen hæmninger i sin læreproces. Jeg er imponeret over, hvad de små piger gør. De laver i hvert fald meget projektarbejde og bliver utroligt engagerede. Det bedste er, når de har temauger eller projekter, som kører over to-tre uger, hvor alle på hele skolen tager del i det samme projekt. Sidste år havde skolen sådan et projekt, der handlede om Mozart. Det var simpelthen genialt. De lavede jo plancher og musik. De synger ”Papageno” fra Mozarts opera Tryllefløjten hele tiden derhjemme – stadigvæk, selvom det er et år siden nu."

"Andreas startede på Hellerup i børnehaveklassen. Han er et kerneeksempel på, hvor godt det kan fungere, når man kommer ind i projektarbejdet fra starten. Det er jo hans verden. Han kender ikke til andet. Det fungerer bare. Drengene sætter sig sammen ved computeren og laver de ting, de skal. At se ham sidste år - i tredje klasse lave en powerpoint om vores familie med billeder, der kom ind fra højre og venstre i farver. Min kone Kirsten og jeg stod bare og kiggede. Vi anede ikke, at han kunne powerpoint. Det var vi virkelig imponerede over, og det tillægger vi skolen. Man skal være meget klar over, at børnene lærer tingene på en helt anden måde, og lærer det meget hurtigere. Man kan sige, at den tværfaglige tilgang i modsætning til den traditionelle, hvor man lærte et fag ad gangen, trækker nogle ting frem i børnene, som ellers først ville komme frem, når de var tyve år. Jeg synes, at skolen skal være så rummelig, at den kan få det bedste frem i de unge. Det er det, jeg synes, skolerne i Gentofte gør."

Knud Nordentoft, tidligere skoleleder på Hellerup Skole

"Som leder har jeg været optaget af den udviklingsproces, som er sat i gang i Gentofte kommune. En proces som er et kæmpe sats - og et rigtigt sats efter min mening. Det er en udfordring at stå i spidsen for sådan en proces og arbejde mere i udvikling end i drift."

"Begrebet ejerskab optog mig meget på Gentofte skole, hvor jeg tidligere var skoleleder. En af problemstillingerne var, at medarbejderne og forældrene ikke havde det fornødne ejerskab til den proces, som var i gang, da jeg blev ansat. Det var en meget spændende proces, som lærte mig meget om, hvor vigtigt det er at få skabt ejerskab. Min erfaring er, at man kan skabe ejerskab ved at få nogle meget stringente dialogprocesser. Medarbejderne skal kunne se, hvor de kan få indflydelse, og hvor de ikke kan. Vi tegnede de baner, de kunne spille på, og designede på den måde processen. Det gjorde vi meget ud af. Ejerskab er vigtigt for, at det hele ikke kun bliver mit projekt og kommunens projekt."

"Lige nu er vi i ledelsesteamet her på Hellerup Skole meget optagede af, hvordan vi videreudvikler en udviklingsorienteret skole, som er udviklet, og hvor vi kan finde inspiration til at videreudvikle os. Det er naturligvis enormt vigtigt, at der er politisk opbakning til at kunne gennemføre sådan en udvikling og politisk vilje til, at den slags godt kan tage noget tid. Og det har vi heldigvis også konstateret! Dels er det vigtigt, at der er økonomisk mulighed for at gøre det."

"I forhold til at lede en udviklingsproces vender jeg hele tiden tilbage til det med værdierne. De værdier, som skolen har, er også de værdier, som ledelsen funderer sin dagligdag på. Den måde vi er på over for vores børn, vores medarbejdere og vores forældre på, skal afspejle værdierne. Hvis ledelsen ikke afspejler værdierne, så er der noget, der ikke harmonerer. Så ledelse har også meget at gøre med, at man er bevidst om værdierne."

"Jeg har den grundopfattelse, at lærerne og pædagogerne har en meget stor viden om, hvordan pædagogik skal tackles i hverdagen. Det vil jeg slet ikke ind over. Til gengæld ved jeg en hel masse om ledelse, og det er det, jeg er sat til. Jeg tror, den fornemmeste ledelsesopgave i forhold til de selvstyrende lærerteams er at kunne se, hvad der forgår, uden at gøre det for dem. Jeg tror, at det er Ole Harrit, der siger, at hver gang du gør noget for teamet, som teamet kunne gøre selv, skader man teamet. Så det er en balance mellem at holde mig væk og alligevel være der. Jeg har brugt meget tid på at mærke efter, hvad medarbejderne styrer selv, og hvad de gerne vil have mig til at lede."

"Kommunen har jo været meget fremme med ønsket om, at vi som ledere skulle arbejde meget i netværk - også med andre end skoleledere. Det forventer jeg mig meget af. Jeg tror, at vi kan lære meget om ledelse uden for skoleverden. Skoleledelse er jo ikke så forskellig fra virksomhedsledelse. Det kan bare være forskellige processer, man skal igennem."

Sten Nybroe, lærer på Hellerup Skole

"Det, jeg har lært af at være lærer her på Hellerup, er at turde give slip og lade være med at have kontrol med børnene altid. I det her forum skal man kunne give slip og lade børnene komme til. Man skal tro på, at de kan, og at de vil. Det er en meget stor motivationsfaktor for dem. Man sætter en ramme og nogle mål og fortæller børnene, hvad det er, vi vil med det. Så taler vi om, hvad de tror, der kan lykkes indenfor den ramme. På den måde får de medindflydelse. Noget af det, jeg lægger meget vægt på, er deres selvværd. De skal føle, at de kan bidrage med noget og få nogle succesoplevelser. Det må også godt gå galt ind i mellem, for vi lærer også meget af vores fejltrin."

"Jeg vil komme med et godt eksempel på, hvordan Hellerup skole er. Sidste år havde vi 14 dages Mozart-uge, hvor hele skolen kun beskæftigede sig med Mozart. Sammen med Bruno Kvist lavede og opførte vi operaen ”Tryllefløjten” i en børneudgave. En pige fra 5. klasse sang ”Dronningens Arie”. Det er rimeligt godt gået. Bare det at få hende til at tro på sig selv og tro på, at hun kan gøre det."

"Når man laver et projekt, kan jeg se, hvordan eleverne engagerer sig, og hvordan de får sat nogle ting i spil. De udvikler sig som mennesker og vokser. Man vokser også selv som lærer, fordi man ikke har løsningen på det, de laver, men kan gå ind og vejlede og tage initiativer. Læreren er som et stillads, der er bygget op omkring barnet, som kan pilles af, når de er parate til at stå på egne ben."