Kjeld Galster, bestyrelsesformand på Tranegårdskolen

”Tranegårdskolen er for øjeblikket i gang med den del af SKUB-processen, der har at gøre med at finde frem til, hvordan den pædagogiske linie skal være. Vi har fokuseret meget på læringsstilene og de mange intelligenser. Det vigtige er, at man ulejliger sig med at diskutere tingene igennem på et professionelt niveau for at få reflekteret over dem. Jeg mener, at det er en mulighed, fordi der er stillet ressourcer til rådighed, som vi bør udnytte. Vi er jo på vej ind i en periode med moderne teknologi, og man kan næsten ikke ofre for meget på at få bragt børnene ind i det 21. århundrede.”

”Principielt er det ledelsens ansvar at få forandringsprocessen sat i gang, men medarbejderne bør aktivt søge at gøre deres mening gældende. Jeg tror, at det for nogle kan være svært at se behovet for store ændringer, men at forestille sig, at der ingenting skulle ske, ville være en stor misforståelse. Vi skal nok finde en metode, som stiller langt hovedparten af elever, forældre, og medarbejdere tilfredse. Det er det, vi prøver at få gennemført nu, og det skal der såmænd også nok komme noget godt ud af.”

”Vi vil i virkeligheden gerne forandre der, hvor det giver mening i elevernes og lærernes hverdag. Vi kan bibringe eleverne endnu bedre boglig viden i en endnu bedre social atmosfære. Det, tror jeg nok, skal lykkes. Jo bedre vilkår børnene har, jo mere afslappet arbejder de, og jo lettere føler de, at dagligdagen giver mening.”

”Jeg forestiller mig, at ændringen først og fremmest er en tilpasning af værdifuld lærdom til en nutid, der kræver, at der bliver lagt lidt ovenpå. Det er i vid udstrækning teknisk lærdom. Blandt andet finder jeg, at hver enkelt elev fremover bør med en computer, som hun/han skal lære at bruge ordentligt. Teknisk lærdom kan også hjælpe megen anden lærdom på vej. Den ny tids teknologi har uanede potentialer i sig. Teknologien spiller givetvis også en rolle for de sociale kompetencer. Hvor børn før var sammen om at lege, er de nu også sammen gennem leg med teknikken. Det kan man se når, man afleverer dem om morgenen, hvor de allerede sidder fordybet om klassens to enlige computere.”

”Det at gå i skole, er træning til livet og ikke til skolen. Det, de skal beskæftige sig med resten af livet, skal de naturligvis stifte bekendtskab med i skolen. Det fremmes også af, at der nu er ressourcer til rådighed. Det siger sig selv, at meget af det, som der hidtil ikke har været så meget plads til på skolen, nu kan få et betragteligt løft.”

Leif Lysgaard-Madsen, skoleleder på Tranegårdskolen

”Det, jeg synes, har været meget spændende, har nok været nogle af de forældreaftener, vi har haft. Sammensætningen af forældre og medarbejdere har absolut været det bedste. Mange af forældrene vil gerne have, at der skal ske noget, selvom de er glade for det, de har. De har også nogle grænser for, hvor vidt de vil gå.”

”Vi er enige om, at vi gerne vil beholde klassen som en fysisk og social enhed. Det betyder ikke, at klasse-rummet nødvendigvis skal se ud, som det gør nu. I den videre proces må vi derfor tage udgangspunkt i, hvordan vi bevarer det samtidigt med, at vi skaber nogle bedre vilkår for at drive læring her. Jeg forestiller mig, at skolen fysisk bliver samlet på ét område. Jeg kunne godt tænke mig, at vi får GfOen nærmere på skolen - måske sammen med en indskolingsordning. Jeg tror, at små skoledebutanter kunne få meget ud af at have nogle helt andre lokaler. Som skolen ser ud nu med lange gange og klasseværelser ind til den ene side er spild af plads. Jeg vil også gerne have løst idrætssituationen, så vores børn ikke har idræt tre forskellige steder.”

”I øjeblikket snakker vi om de mange intelligenser. Der er vi inde på, at selvom det, man gør, er godt, og alle er tilfredse med det, kan det godt være, man må erkende, at nogle vil få mere ud af undervisningen, hvis man griber tingene an på en anden måde. Jeg er helt sikker på, at nogle børn ville få meget mere ud af det, hvis man kunne tænke i nogle andre baner. Det er det, det drejer sig om, når vi skal tale om at bygge skolen om. Det er jo ikke for ombygningens skyld, for det er for så vidt ligegyldigt, om vi river nogle vægge ned og sætter nogle andre op. Det er for at understøtte nogle tanker og ønsker, vi har, om at gøre tingene på en anden måde. Det vigtigste er, at det, vi gør, vil gavne undervisningen.”

”Vi er meget enige i ledelsesgruppen, om hvad vi ønsker. Der hvor vi er nu i processen, har vi af og til lidt svært ved at overskue, hvad det er vi arbejder med og få samling på det. Vi har brugt meget tid på at diskutere, hvor meget vi skal melde ud fra ledelsesgruppen om, hvad vi vil eller om vi først skal høre, hvad personalet og forældrene gerne vil. Vi har nok valgt det sidste et langt stykke hen ad vejen.”

”I forhold til SKUB er skolen selv begyndt at køre lidt mere af løbet. Det har givet os et større ejerskab og et større tilhørsforhold til processen samtidig med, at vi holder fast i det berigende samarbejde med SKUB.”

Karen Kjølbye, bestyrelsesmedlem på Tranegårdskolen

”SKUB-processen på Tranegårdskolen har været meget udbytterig i det år, der er gået. Som på så mange andre skoler i Gentofte Kommune er SKUB heller ikke gået sporløst og gnidningsfrit hen over Tranegårdskolens forældres "tilfredshedsbarometer". Fra en SKUB start med stor skepsis er billedet nu vendt til en skole, der er klar til forandring og fornyelse. Udgangspunktet er vores værdiprogram, som blev vedtaget af Børne- og Skoleudvalget i juni.”

”Det har været en arbejdsom proces, idet forældrene dels har taget udgangspunkt i deres egen forgangne skoletid og dels holder fast i en skole, der fungerer godt. Det kan man ikke fortænke dem i. Det har derfor været nødvendigt at fastholde fokus på, hvordan man gør en god skole bedre!”
”Processen har affødt mange spørgsmål til SKUB projektgruppen, som af gode grunde fra start af er mere vidende om hele projektindholdet end den pågældende skole. Der skal stilles mange spørgsmål, før skolen kan mødes på midten med SKUB Projektgruppen. Resultatet af denne proces er, at vi er kommet til klarhed af, hvor vi står, hvor vi skal hen og hvordan vi kommer det, samtidig med at den juridiske baggrund er opfyldt. Dermed har vi fået opbygget en tryghed ved den videre proces, som er afgørende for et godt resultat. En tryghed, som ikke fortabes igen, fordi alle parter på skolen har været med til at præge arbejdet. Vi har dermed opbygget og formuleret en identitet for skolen, som alle kan stå inde for. Ingen forhastede konklusioner har været opskriften, selvom denne har været en tidssluger.”

”Det essentielle i SKUB processen er, at der er to parter; nemlig SKUB projektgruppen og den pågældende skole. Derfor skal begge parter bidrage til, at der er klare linjer med hensyn til, hvad man kan kalde SKUB-krav og SKUB-tilbud, for at kunne finde den helt rigtige løsning til skolen. Noget af det, som var en stor hjælp for os, var da vi i skolebestyrelsen sammen med SKUB projektgruppen inviterede en anden skolebestyrelse på besøg for at lytte til dens mere fremskredne erfaringer med processen. Denne oplevelse var lærerig for os.”

”Diplomatiets regler om respekt og venlighed har været gode at følge, når diskussionerne har været på sit højeste. SKUB projektet har kastet os alle ud i en krævende og følelsesmæssig omstillingsproces. Nu forestår en spændende og krævende fase med skitsering af organisatorisk udvikling og nye fysiske rammer.