Jørgen Tarris, bestyrelsesformand på Bakkegårdsskolen

"Jeg stillede op til skolebestyrelsen med det klare mål, at jeg ville være med i SKUB-processen, fordi jeg ville prøve, at være med i en udviklingsproces. Jeg ville se, hvordan sådan et forløb fungerer og prøve nogle ting, som jeg aldrig nogen sinde før havde haft mulighed for og nok aldrig får mulighed for igen. Også fordi det kunne give mig en personlig udvikling. Det har været langt over det jeg overhovedet havde håbet eller forventet. For nogle i skolebestyrelsen ligger pædagogikken deres hjerte meget, meget nært. Det ligger også mit hjerte nært, men jeg blev mere tændt på at få en hal til skolen og nærmiljøet i Vangede. Det spil med at tilgodese de forskelliges interesser og synspunkter, synes jeg, har været spændende."

"Jeg synes også, det har været spændende at være med til at tænke i, hvad det er for nogle processer, og hvordan vi sikrer, at lærere, elever og skoleledelse, ændrer skolegang. Skolens indretning er ikke et hak anderledes, end da jeg gik i skole; et kateder med en lærer og nogle soldater på rækker. SKUB lægger jo op til, at man skal gå i skole på en anden måde, hvor man kan arbejde på kryds og tværs af klasserne. Hvis vi forstår at integrere det rigtigt og får ”provokeret” lærere og elever til at bruge det, så bliver det godt. Jeg tror, at man kan få meget glæde af hinanden på den måde. Man kan sparre med hinanden, øse ud af sin viden og få information. Man kan arbejde i grupper og løse et projekt. Det er jo også sådan, vi andre arbejder i dag."

"Det er vigtigt, at vi ikke bare bygger noget og så gør, som vi hele tiden har gjort. Vi skal benytte os af, at mulighederne er der. Omkring organiseringen af projektet, har jeg været glad for, at vi i skolebestyrelsen delte rollerne op ret hurtigt og fordelte os på nogle forskellige udvalgsposter. Det har været guld værd for os, at to af forældrene er arkitekter. De har betydet, at vi fik taget vigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt og fik drejet skuden tilbage på ret kurs, hvis vi var på vej et sted hen, vi ikke ville. Der er ingen tvivl om, at det er en stor proces, det her. Det er nye måder at gøre tingene på og ombygning af skolen. Der sker virkelig mange ting."

"Jeg synes, vi har været gode til at give hinanden tid til at tænke over, hvad der var vigtigt for os. Det har været vigtigt, at få et hus, som fungerer som skole med en integreret GFO. Det var også vigtigt, at få en idrætshal. Det ville vi gerne have til Vangede – og det fik vi. Det er en fantastisk mulighed. Et er, at skolebørnene har fået en idrætshal, som vi kan dele op. Noget andet er, hvis vi kan få skolen til at fungere som en del af nærmiljøet, så vi ikke har en skole, der ligger hen som en mørk klump fra klokken 14. Jeg har en forestilling om, at man fx har skoleelever i den ene ende, mens pensionister laver gymnastik i den anden ende. Ved et tilfælde kommer de måske til at sidde i kantinen og snakke sammen. Det ville kunne give både børnene og de ældre noget."

"Det er også vigtigt, at forstå, at det ikke er endegyldigt det her. Vi vil opdage, at der er ting, der ikke gik, og ting, hvor vi kommer meget, meget længere, end vi nogensinde havde drømt om. Hvorfor skal vi fx sidde inden døre og kigge på en eller anden udstoppet fugl, hvis vi kan se et levende eksemplar i Nymose. Eller forestil jer at have geografi, og stå i idrætshallen på et tæppe, der forestiller et verdenskort. Så løber vi til Afghanistan eller Brasilien, og bruger pludselig hallen til noget fysisk og lærer samtidigt, hvordan geografien ser ud. Så kommer børnene hjem og siger ”Far, jeg har været i Brasilien i dag”. De tanker kan jeg godt lide. Jeg tror, det er vigtigt, vi tænker nyskabende hele tiden og på, hvordan vi kommer videre."

Ulrik Schou, skoleleder på Bakkegårdsskolen

"Jeg oplever, at udarbejdelsen af værdiprogrammet og 'kom-og-lær' kurserne har flyttet medarbejderne, og at nogle har fået en aha-oplevelse omkring det med læringsstile og de mange intelligenser. Jeg tror, det har bevirket, at mange lærere ser fuldstændigt anderledes på eleverne. Det er gået op for dem, at nogle har svært ved at sidde stille på en stol og er ukoncentrerede, fordi de har en anden læringsstil. Så jeg er sikker på, at lærernes bevidsthed om anvendelse af de mange læringsstile allerede har fået betydning for børnene, og deres udbytte af skoledagen."

"Medarbejderne er inde i en proces med hinanden, som dels går på det gode teamsamarbejde og dels på at få læringsstilene indarbejdet i praksis. Det at arbejde i et team gør, at man får mere overskud til at rumme de elever, der skejer ud og er anderledes. Flere forskellige øjne, der ser på, hvordan og hvorfor en elev agerer på en bestemt måde, er med til at give en større samlet forståelse. Dermed kan man som lærer reagerer mere hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte elev. Team-arbejdet gør også, at man i højere grad tør prøve at hoppe ud over nogle kanter, som man ikke turde, hvis man var alene."

"Vi er også meget optagede af, hvordan vi kan få indarbejdet værdierne fra værdiprogrammet i vores virksomhedsplan. Hverdagen skal afspejle de fire værdier, som er tryghed, selvværd, fælles ansvarlighed og ligeværd. Vi er enige om, at vores fire værdier skal gennemsyre hele skolen og den måde, vi er på overfor hinanden. Den måde, jeg agerer overfor børnene og medarbejderne på, skal også afspejle værdierne. I det hele taget betyder det meget, at vi som ledelse fremstår som garanter for de værdier, som skolen har."

"Vi bestræber os på, at vores værdier også skal påvirke vores partneringproces i forhold til, hvordan skolens medarbejdere og elever fungerer indbyrdes sammen med håndværkerne under byggefasen. Ét er, at blive enige om et fælles værdisæt; men det vigtigste er, at få en fælles forståelse af, hvad værdierne indeholder og så handle derefter."

"Jeg har i øvrigt været imponeret over processen med at få værdiprogrammet omsat til tegninger. Arkitekterne har med deres faglighed kunnet oversætte bogstaver og værdier til streger. Med vores værdiprogram in mente har de formået at lave skitser, som gradvis er tilpasset gennem dialog med elever, forældre, lærere og pædagoger. På den måde har arkitekterne stået for en unik oversættelsesproces, der jo ender ud i vores fædigombyggede skole. Det har været en fantastisk oplevelse."

"I første omgang håber jeg på at få nogle fysiske rammer, som svarer til det, vores værdiprogram lægger op til. Når skolen står færdig, er det meget sandsynligt, at der er nogle ting, vi er nødt til at tilrette. Det vil jeg opfatte som et sundhedstegn, som indikerer, at skolen fortsætter et udviklingsforløb med henblik på blandt andet at optimere vores værdier og de mange læringsstile. Vi skal ikke læne os tilbage og sige: Det var så den SKUB-proces og de kurser. Jeg tror, at det er vigtigt, at man løbende evaluerer, justerer og prøver at udvikle sig."

Christina Vorsholt, leder af Nørrebakken - GFO'en på Bakkegårdsskolen

"Det, jeg synes, er interessant ved hele SKUB-tanken, er at skabe helhed i børnenes liv. Vi kan gøre barnets liv bedre ved skabe en større forståelse og større sammenhæng. Det kan vi bedre gøre, når vi har dialog med lærerne om, hvordan vi ser hele barnet. Det kan jo godt være, at det her barn er fuldstændig umuligt i fritidshjemmet, men i skolen fungerer vedkommende vældig, vældig godt. Da vi gik i dialog med lærerne i forbindelse med sammenlægningen af indskolingen og GfOen, oplevede vi, at vi fik et meget bredere billede af det enkelte barn, når vi var flere, der kiggede. Derfor har dialogen været det interessante for mig i denne proces."

"Jeg tror klart, at børnene oplever en større sammenhæng, fordi pædagogen er med i skolen. Det er helt tydeligt, børnene knytter sig meget mere til den pædagog, som er med i skolen, end de gjorde før, hvor pædagogen ikke var med i skolen. De får også et helt andet kendskab til hinanden, fordi de i hvert fald en gang om ugen er sammen i seks timer. Sådan noget som, at vi ikke har nogen klokke, er også med til at gøre dagen mere flydende og hel, fordi børnene holder frikvarter på alle mulige tidspunkter eller bare kan fortsætte, hvis de er fordybet i noget."

"Det er blevet mere og mere fast, at pædagogerne er med, når der er skole-hjem samtaler. Vi oplever, at lærerne faktisk er enormt glade for, at vi er med, fordi vi ser på børnene med nogle andre briller. Jeg har været med til samtaler, hvor jeg som pædagog snakkede om de sociale aspekter. Det kan fx være emner, som hvad vi kan gøre, når et barn sidder meget uroligt, har det svært eller ikke rigtig har nogle kammerater. Der kan jeg mærke, at jeg virkelig kan bidrage med noget i forhold til lærerne. Vi er blevet mere synlige, og jeg oplever, at pædagogen også bliver taget mere alvorligt af forældrene. Min vision er, at vi pædagoger er med hele vejen op gennem skoleforløbet.