Jens Hummeluhr, bestyrelsesformand på Skovshoved Skole

”Skovshoved Skole har lige afsluttet værdiprocessen. Jeg tror, at for den interesserede forældregruppe har den proces betydet et øget fokus på skole/hjem samarbejdet. Og måske også et øget fokus på at få medarbejdernes kompetencer sat i fokus. Én af værdierne i vores værdiprogram er, at Skovshoved Skole skal være forankret i lokalområdet, da der hverken er ungdomshuse eller medborgerhuse i vores lokalområde. Det kunne vi godt tænke os, at der også blev ressourcer til.”

”Nu vi har fået godkendt værdiprogrammet, skal der vælges skitseringsarkitekter, og så skal vi i gang. Også med at holde dialogen i gang med resten af interessenterne. Den negative stemning vi oplevede på Skovshoved Skole i starten, tror jeg skyldtes dårlig proces og skiftende skoleledelse. Dels fungerede kommunikationen ikke, og dels var der heller ikke meldt klart ud om rammerne for processen. Her tænker jeg på frygten for, at vi fik trukket en ’Hellerup-model’ ned over hovedet, på de famøse kvadratmeter, samt på økonomien. Derfor måtte vi lave støttegrupper og ekstramøder på skolen. Der blev talt med skarpe meninger og store bogstaver. Først inden sommerferien lykkedes det at få skabt enighed. Jeg tror, at der helt klart er sket en ændring i holdningerne hos forældrene. Der er sket et skift fra usikkerhed og dermed negativitet til en forståelse for processen, og at det nok skal blive ok.”

”Skulle man gøre det om, vil jeg tro, at det kræver en mere benhård styring af processens trin og langt bedre kommunikation fra professionelle aktører. Jeg tror nok, at jeg ville have grebet processen an ved at trække en skabelon ned over skolen, som sikrer, at der er nogle kommunikationsgrupper, som følger bestemte trin. Med hensyn til det, der ligger foran os, er det mig meget magtpåliggende, at vi sikrer en optimal planlægning af selve ombygningen. Det kan godt være, at man både skulle ansætte et par logistikofficerer fra hæren til at forestå afviklingen af ombygningen og investere i mobile klasseværelser i perioden.”

”Jeg har siddet i skolebestyrelsen siden 1998. I tiden fra SKUB udmeldingen i 1998, har vi i bestyrelsen været meget optagede af at få skolen til at fungere indtil, der skulle bygges om.
I denne periode på næsten 5 år, har skolen udviklet sig pædagogisk med fx teams, hvilket vi har måttet udføre i de gamle bygninger. I perioden har der været lagt låg på alle bygningsmæssige projekter, ligesom skolen har sparet op på vedligeholdelseskontoen. Det har betydet, at der er en del årgange, som har manglet gode faglokaler.”

”Når vi nu skal til at bygge om, er vi fokuset på, at vi ikke tænker for småt. Ikke i fysisk, men mental betydning. At vi decideret har nogle store visioner for, hvordan skolen skal se ud. Vi er også meget optagede af at sikre os, at SKUB-processen giver os en færdig skole, så vi ikke mangler at vedligeholde og fremtidssikre den del af skolen, der ikke ombygges. Kommunens tilsagn om ekstra bevillinger til bygningerne er meget velkomme, og vi regner da med, at Skovshoved Skole får alt lavet i ’et hug’.”

”Til slut vil jeg nævne, at det vi har lært om indlæring, teamsamarbejde og opbrudt skema, er meget spændende. Jeg håber, det betyder, at vi får nogle børn, som bedre kan udnytte deres potentialer, og som samtidig forbliver glade for at gå i skole.”

Steen Frederiksen, skoleleder på Skovshoved Skole

”Jeg har ikke skiftet job bare for at skifte job, men fordi jeg synes, det kunne være rigtig spændende at følge det her projekt til dørs. Jeg ved, det vil tage mange år, så jeg er her formodentlig også i mange år endnu. Det vigtigste for mig er dels, at jeg kan få lov til at bruge den erfaring, jeg har med mig og dels at få skabt det, som skal kendetegne denne her skole i samarbejde med medarbejdere og forældre.”

”Jeg er meget overbevidst om, at vi udvikler os i retning af at være en lærende organisation. Forstået på den måde, at de kompetencer, lærere og pædagoger skal have, har ændret sig i forhold til gamle dage. Fra den traditionelle ledelse som er kontrolstyret og regelstyret, skal ledelse nu være at udstikke overordnede rammer og coache udviklingen. Det er en anden form for ledelse, hvor du bevæger dig mere rundt i samarbejdsrelationen med medarbejderne i stedet for, at du bare sidder og leder og fordeler gennem regler. Deri ligger også en forståelse for, at en medarbejder er leder på sit niveau.”

I fremtiden er der for mig at se ingen tvivl om, at elever vil forholde sig til deres lærere på en anden måde. De vil betragte en gruppe af lærere, som nogen de er inde på livet af, og som nogen de bruger i forhold til de opgaver, de nu sidder med. Der er ingen tvivl om, at der stadig vil være undervisning, forstået som formidling af viden. En forudsætning for, at man virkelig kan gå ud i gode læringssituationer, hvor man samarbejder med andre i projektopgaver, er, at man også har noget viden at gøre det med. Ellers tror jeg kvaliteten bliver for ringe.
Med en god vægtning mellem undervisning og projektarbejde får vi elever, der har en høj grad af viden inden for faglige områder, som fx naturfag og sprog. Vi vil også se, at eleverne kommer til at klare sig væsentlig bedre i det humanistiske og sociologiske aspekt, fordi de har en helt anden måde at angribe tingene på. På den måde, vil eleverne også være en del af den lærende organisation.
Så jeg tror, vi vil se mange ting ændre sig i forhold til, hvordan det er i dag.”

”Den næste store fase, tror jeg, bliver at evaluere den samlede skole, for at drive den videre udvikling. Vi må hele tiden have fokus på, hvad det er, der rører sig og hvor vi trænger til eftersyn. Jeg vil allerede så småt begynde at få fat på de elementer, for på et tidspunkt så er vi dér, hvor vi har den teamorganiserede undervisning. Jeg tror også, at vi vil se en skole, der summer af liv i længere tid end i dag. Det bliver meget mere almindeligt, at eleverne også tilbringer tid efter skole for at arbejde med opgaver. Man vil opdage, at hvis man skal løse denne opgave rigtig, rigtig godt, løser jeg den bedst sammen med nogen. Det vil være naturligt for dem at sidde på skolen, hvor faciliteterne er, i stedet for at gå hjem hver for sig med hver sin stil.”

Anne Sophie Helsted fra 9. klasse og Alexander Christensen fra 8. klasse, elevrådsmedlemmer fra Skovshoved Skole

Anne Sophie: ”Vi har haft noget om læringsstile. Vi vidste egentlig godt, hvilken læringsstil vi selv havde, men vi fik noget nyt af vide om, hvad vi kan og hvordan vi lærer. I matematik er der nogen i vores klasse, der laver matematik på en bestemt måde og på forskellige niveauer. Vi har forskellige bøger i klassen og læreren går så rundt i de forskellige grupper. For hver enkelt person, giver læreren nye opgaver. Vi har lært utroligt meget på de to år, vi har arbejdet på den måde. Jeg tror, det er en god måde i stedet for at sige: ”Nu laver vi det her alle sammen”. Nogen kan og de keder sig. Nogen andre kan ikke og sidder måske med 50 fejl. Så den her måde virker godt i vores klasse. Det bliver sjovere og mere interessant, når vi går ud i små grupper og laver opgaver og aftaler med hinanden om, hvad vi skal lave til næste gang. Vi bruger læreren til at spørge om hjælp, og det giver læreren mere tid til at gå ind i én person. Læreren er som en vejleder i stedet for en lærer.”

Alexander: ”Måske skulle vi sætte lidt mere fokus på, hvad det egentlig er, vi kan bruge, det, vi lærer, til. Det ved jeg fra mig selv. Nogle gange lærer man et eller andet, som man ikke rigtig kan bruge til noget. Så ved jeg ikke rigtig, hvor meget jeg gider at gå ind i det. Hvis man har nogle mål med dét, man lærer, sådan at det man lærer giver mening også uden for skolen, tror jeg, der er mange, der ville lære mere af det. Især i matematiktimerne. Altså, hvorfor skal vi kunne lave ligninger? Ofte har læreren svært ved at give nogle gode eksempler. Der er mange, der siger, at man skal forestille sig, at man bytter æbler og pærer i kurve. Det synes jeg er svært, for der er da ingen idag, der sidder og bytter frugter.”

Anne Sophie: ”Nogle timer har vi gruppearbejde, og så kan man godt få meget ud af det. Andre gange sidder vi og læser en tekst alle sammen, og så er der nogen, der kan sige: ”Nå, det gider jeg ikke lave”. Det kan man ikke sige i gruppearbejdet, for der bliver man hele tiden fanget, for det skal afleveres og fremlægges. Jeg tror, lærerne godt kan forstå, at vi er forskellige. Lærerne er jo også selv forskellige. Jeg tror, at nogle kan sidde og lære, mens andre skal ud og lave noget. Jeg tror, det er vigtigt, at man beholder begge dele og ikke laver en helt fuldstændig ny skole, som bare tager et kæmpe spring. Man ville blive fuldstændig forvirret. Man skal tage det stille og roligt, så alle kan følge med.”

Alexander: ”Jeg tror min nye skole bliver mere flydende, end det er nu, hvor det hele er meget fastlagt. Vi har frikvarter lige præcis 5 minutter i 10. I den nye skole, tror jeg, det bliver sådan, at hvis man har brug for 10 minutter mere til at arbejde færdig i matematik, så tror jeg, man vil kunne det. Jeg synes også, det ville være dejligt med nogle opleve-rum, hvor man kan komme ind i et rum med fisk og plakater, hvis man fx har om havet i biologi. På den måde kan man se, hvad man arbejder med, i stedet for at man kommer op i et eller andet underligt lokale, der ikke noget som helst om hav at gøre.”

Anne Sophie: ”Jeg tror vi kommer til at bestemme mere i den nye skole og får mere ansvar. Jeg tror, lærerne vil gøre sådan, at vi får mere indflydelse på, hvad skal der ske og mulighed for at sige, hvad vi synes om det. Man kunne lave nogle klasselokaler eller nogle modeller, som eleverne havde indrettet, målt op og regnet på. Det kunne være en del af undervisningen, og så kunne vi sætte vores præg på, hvordan det skal være. Så vi ikke bare møder op i august, og så ser klassen ud på en bestemt måde, men man kan sige: ”Det har jeg lavet!””

Alexander: ”Jeg tror det er vigtigt at få eleverne med ind i processen. Jeg tror også, at det er vigtigt, at eleverne får lov til at se, hvad det egentlig er, der er gang i og være med i det. Noget hvor vi selv får lov til at være med og ikke kun sådan noget, hvor de voksne holder foredrag. Man kunne vende tilbage til det senere på året og se på, hvad det egentlig er, der er sket i mellemtiden og hvad det var, man lavede tidligere.
Jeg har hørt nogle elever snakke om, at de også kommer til at deltage i byggedelen. Jeg tror arkitekterne kan være med på sådanne elevdage, så de kommer ind og ser, hvad det er eleverne laver. Selvfølgelig lærer arkitekterne også lige så forskelligt, som vi gør. Nogen har måske godt af at komme ind og se, hvad eleverne bygger, og hvordan vi tænker sådan noget. På den måde kan de få nogle ideer til, hvordan det skal være.”

Anne Sophie: ”Lærerne ville nok se eleverne fra en helt anden side. De ville også få noget ud af en elevdag. Jeg tror, det er vigtigt, man får nogle synspunkter frem fra alle sider, både fra nogle lærere, og måske fra nogle andre skoler. Man kunne også få synspunkter fra nogle elever, som har fået bygget deres skole om. Få nogle historier om, hvordan det var at være på skolen under processen, og høre hvad de har fået ud af det. De kan måske give nogle fif. Man kunne også høre nogle lærere fra den skole om, hvad de har fået ud af det, og om det overhovedet var godt for undervisningen.”