Jan Overbye, skoleleder på Munkegårdsskolen
”Hele konceptet omkring SKUB-tanken, synes jeg er rigtig. Det har været rigtig godt, at lave en samlet udvikling af skoleområdet i Gentofte kommune. Det, synes jeg, er meget positivt.”
”Vi fik også startet vores proces positivt her på Munkegårdskolen og fik folk med. Det har været positivt at skulle opsætte sit værdiprogram. Det at have de diskussioner og få noget skriftlighed ind i det har været med til at tydeliggøre ting, som fx hvad vi vil med undervisningen, hvordan vi vil være sammen med hinanden, hvordan vi vil organisere os og hvordan det kommer til udtryk i de fysiske rammer. Den proces, synes jeg, var positiv for skolen. I det kommunale system kørte projektet også pænt igennem. Politikerne bakkede op omkring, at der skulle ske noget på skolen og godkendte vores skitseforslag.”
”Vi havde jo det dilemma, at vi fra starten vidste, det ville blive svært at få lov til at bygge om. Det var i forbindelse med den første indsendelse af skitseforslag til Kulturarvsstyrelsen, at vi oplevede vores første dyk. Vi havde nogle møder med dem, hvor vi prøvede at afsøge, hvilke muligheder der var. Den dialog, der var med Kulturarvsstyrelsen på det tidspunkt, var ikke særlig givtig. Der var ikke mange åbningsmuligheder. De har været meget strikse i deres afvisning af, hvad vi overhovedet måtte. Kulturarvsstyrelsen havde seks måneder til at svare, og dem brugte de på nær et par dage. Det var vi måske forberedte på. Alligevel var det en lang periode, hvor folk spurgte til, hvad der skete, og hvor jeg kun kunne svare ”ikke noget”. Det har processen også båret præg af. Den har været rigtig lang, og det er ikke en god ting for en proces. Der skal ikke være så langt fra ord til handling. Når først ord og ønsker er blevet udtrykt, er man parat til at få dem gennemført.”
”Sidste år havde vi vores organisationsprojekt, hvor vi i en 7 ugers periode lavede undervisningen om og organiserede os mere a la Maglegårdsskolen. Vi forsøgte os med en 3-deling af skolen, hvor lærere og elever lavede en del på tværs. Det fik vi evalueret med hinanden og forældrene. Overordnet synes jeg, det gik ganske udmærket. I det næste organiseringsprojekt, skal vi prøve at samarbejde mere på tværs, hvor vi grupperer to klassetrin, så fx 1.- og 2. klasserne er sammen. Man kan sige, at vi bruger denne lange ventetid på andet end bare sidde og vente. Når vi ikke kan tilpasse lokalerne til den undervisningsform, vi gerne vil, har vi måttet gennemføre det i de bestående lokaler. Det viser så nogle af de begrænsninger og savn, der er. Det viser, at når vi arbejder på den måde, har vi brug for andre typer rum. Skal man arbejde i en gruppe, kan man benytte et ledigt klasselokale, men det har vi ikke altid. På den måde er det blevet tydeliggjort, at de varierede undervisningsformer kræver varierede lokaler.”
”Jeg tror, at Munkegårdsskolen havde forandret sig uanset SKUB eller ej. Det ligger jo i tiden, at der skal ske nogle forandringer. Det, SKUB er med til, er at sætte mere fokus på forandringerne og lægge økonomi bagved. SKUB har også været med til, at forandringerne er kommet hurtigere på Munkegårdsskolen, men ikke så hurtigt, selvfølgelig, som på de andre skoler. Det kan være, at det bliver en fordel for os i den sidste ende, at vi får længere tid til at tænke os om. Vi kan få skabt nogle erfaringer, som vi kan få draget ind i den proces, vi skal ind i nu.”
Uffe Rosenfeldt, bestyrelsesformand på Munkegårdsskolen
”Det har været spændende at være med i processen, og det har været tidskrævende. Det har været heldigt, at jeg har været selvstændig, for ellers havde jeg jo slet ikke kunnet deltage i halvt så mange møder, for de falder jo tit på alle mulige mærkelige tidspunkter. Noget af det, som har været mest spændende på Munkegårdsskolen, er nogle af de forsøg, vi har haft sidste år og i år for at se, hvordan vi skal organisere os. Så det er en af de ting, vi trods alt har fået ud af at være forsinket, fordi vi har kunnet prøve nogle ting af. I det sidste organiseringsforsøg fandt vi ud af, at vi måske skal dele skolen ind i fire afdelinger i stedet for kun i tre afdelinger. Forsøget har også understreget vigtigheden af, at det skal være fleksibelt - også for fremtiden.”
”Jeg tror ikke, jeg er så meget anderledes end mange andre forældre. Hvis man kigger på sit eget barn, kigger man på to ting; at han har det godt i skolen og at han lærer noget. Alt det, vi laver, er jo for at understøtte de to elementer. Vægtningen er i dag nok mere fifty-fifty i forhold til i gamle dage. Dengang handlede det om, at bare de lærte noget, så gik det andet nok. I dag tilbringer børn så meget tid i deres institutioner, og så bliver det meget vigtigt, at de har det godt med dem, de går i skole med. Da vi var børn, var det jo tit sådan, at vi havde legekammerater hjemme på vejen. Nu er det qua skolen og fritidshjemmet, at man har sine kammerater.”
”Jeg kunne godt tænke mig, at kommunen tog lidt mere ansvar forstået på den måde, at skolerne nu er meget mere forskellige, end de var før. Jeg synes, at man skulle have sagt, at det er inden for et afgrænset område, at man som skole kan bestemme, hvordan det skal være. Det kan fx være at sige, at vi stiller de og de kvalitetskrav og tilbyder de og de muligheder. Hvorfor skal man som elev opleve, at man får et skolesystem, fordi man bor på Mindevej og et andet, fordi man bor på Almindningen. Jeg synes ikke, at det rimeligt, at det tilfældigvis bliver musik, min søn skal tvinges til at gøre en hel masse ud af, bare fordi han hører til i et bestemt distrikt.”
”Kernen er, at vi alle sammen arbejder for at få så godt et skolesystem som muligt. Selvfølgelig er der nogle økonomiske begrænsninger, som, vi alle sammen synes, kunne være anderledes. Det er jo enormt vigtigt, at alle de her ting bliver fulgt op. Det er ikke nok, at vi har nogle bygninger. Det kræver også, at vi har nogle undervisningsmidler, og at skolen bliver holdt ved lige. Jeg ser det her som et step på vejen til at kunne lave et godt skolesystem i Gentofte Kommune, men jeg synes ikke, at man er færdig endnu, fordi man har bygget om til nogle nye undervisningslokaler.”

