Claus Nilas, bestyrelsesmedlem på Dyssegårdsskolen
”Jeg er en stor tilhænger af hele SKUB tankegangen. Det er en vigtig satsning, at man sætter så meget af til at forbedre skolesystemet og gøre det optimalt. Det er vigtigt, fordi det er vores fremtid. I virkeligheden burde vi alle sammen gå op på Rådhuset og råbe; ”hvor er det godt det her!”. Jeg synes, det er ærgerligt, at det hele fx går op i, om en skole er fredet. Det er ikke så vigtigt i forhold til, at vi vil have, at Danmarks mest velfungerende børn med de bedste sociale kompetencer kommer fra vores kommune.”
”Jeg opfatter SKUB som en mulighed for at tage mere hensyn til den enkelte elev og vedkommendes kompetencer. Hvor er du god, og hvor er du svag. Hvordan kan vi få mest muligt ud af de ni år, man nu har. Det er en ideologi, jeg godt kan lide. Jeg kan også godt lide ideologien om, at man har et team af lærere, der spiller sammen og deler opgaverne. Teamet kan fx samle fem drenge, der altid laver ballade og give dem supervision i 14. dage. I mellemtiden tager en anden lærer måske en større gruppe. Så slipper man for, at man har 25 elever, som bliver behandlet ens. Det er som om mange af ideologierne fra arbejdspladsen er på vej ind i skolen, så skolen uddanner eleverne til den verden, der venter dem. Man skal kunne klare sig selv og selv opsøge den viden, man har behov for. Det er med til at gøre dem til hele mennesker og selvstændige individer. Det er noget af det, der måske allerede lykkes lidt. Børnene er relativt gode til selv at opsøge viden og til det med EDB.”
”Selvom jeg støtter SKUB-tankegangen, har jeg ind i mellem også tænkt ”hold op, hvor er der dog mange møder”. Det er et langt forløb. Det kan godt være frustrerende ind imellem. Jeg synes godt, at man kunne tænke på at styrke fremdriften lidt i processen. Det kan man gøre ved at sætte mere struktur på, hvem der har ret til at tage beslutninger, og hvornår de bliver taget. Når man er medlem af skolebestyrelsen, bliver man bedt af andre forældre om at forklare, hvad der foregår. Mange forældre er bekymrede over, om det hele nu flyder, og om børnene lærer noget. Sådan noget er vigtigt at imødegå med et: ”Nu skal du høre…”. Der har jeg følt mig handicappet, fordi jeg ikke rigtig har nogen gode eksempler, og det, synes jeg, er et problem. Så jeg vil gerne have nogle flere cases og en bedre videndeling mellem de forskellige skoler i kommunen.”
”Jeg savner også, at man prøver lidt flere grænser af hos børnene. Jeg synes fortsat, der er alt for lidt af, at man sætter børn sammen på tværs af klassetrin efter kompetencer. I tidernes morgen, da projektet blev præsenteret af arkitekterne, fløj det jo rundt med ting i luften, overheads og film. Og man tænkte ”ja, det er sådan vores børn skal have det”. Den begejstring så jeg gerne mere af i projektet. SKUB skal fremstå som noget enestående og noget andet, end det andre kommuner satser på. Dem, der er ansat i systemet, burde tage det til sig som en livsopgave eller en livsstil. Hvis man vil arbejde i Gentofte Kommune med skoler, burde man ligge på bedetæppet fem gange hver dag og sige; ”SKUB er det helt rigtige
