Annette Nørregård Jensen, bestyrelsesformand på Tjørnegårdsskolen

”Vi valgte, at vores børn skulle gå på Tjørnegårdsskolen, decideret fordi skolen var så langt fremme i SKUB processen. Vi ville gerne være involveret i et skolesystem, der tænker fremad. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at der er kommet fokus på, at vi er forskellige og har forskellige behov. Det giver et bedre læringsmiljø med bedre vilkår for børn og voksne, at man bliver imødekommet. Det bliver man gladere af. Jo gladere og mere tryg man er man er, jo bedre lærer man. Og det er jo den vej, vi skal.”

”Jeg har nogle børn, der har brug for at undervisningen er differentieret, for at de ikke skal kede sig og gå i stå. De skal også have lov til at bruge deres ressourcer og have det sjovt. Og have lov til at blive set, som dem de er. Så jeg er glad for, at der er kommet mulighed for at undervise på tre forskellige niveauer inden for samme klassetrin. Desværre er der slet ikke udviklet danske undervisningsmidler til at differentiere for alvor. Som det er nu giver man dem bøgerne fra det næste niveau. For børn med en intelligenskvotient oppe i det røde felt er det ikke nødvendigvis sjovt bare at få bogen fra den næste årgang. Det kan også være sjovt at få lov til at arbejde med det samme emne som de andre, bare på en anden måde, hvor de kan gå i dybden med det og selv undersøge tingene. For ellers har man jo bare overstået pensum på kortere tid, og så ved jeg ikke, hvad man gør, når de kommer i 9 klasse. Jeg tror, at der er flere dimensioner, man kan differentiere i mellem. Men indtil videre er det et skridt i den rigtige retning. Jeg oplever også, at der er blevet bedre plads til de intelligente børn, og at nogle af lærerne er gode til at udnytte muligheden for at undervise differentieret.”

”Jeg synes også, at den respekt, der er i, at man ser barnet mere, giver ligeværdighed i forholdet mellem barn og voksen. Jo mere man kan møde barnet, hvor barnet er, og tilbyde barnet, hvad barnet har behov for, jo gladere er jeg. Selv befandt jeg mig rigtigt, rigtigt dårligt i skolen. Jeg fik skæld ud, hvis jeg var forud. Til sidst lavede jeg jo kun det, jeg skulle. Det nyttede ikke noget, at være engageret, så blev det alt for besværligt for læreren. I dag har jeg stadig så meget indlæringsaversion, som jeg har fået fra min skoletid, og det da irriterende. Det ville jeg ikke have, at mine børn skulle igennem.”

”Jeg kunne godt have tænkt mig at gå i skole i dag. Børnene er meget mere frie og glade for sig selv. Det er også en udfordring at undervise sådan nogle børn, som ikke bare tier stille, når man beder dem om det. Hvis man har en urolig klasse, må man sige til sig selv, at der er noget, vi ikke gør godt nok. Man kan ikke bare sende den tilbage til forældrene. Det bliver man nødt til at forholde sig til. Det nytter ikke noget at længes efter gamle dage eller ønske, at det skulle være anderledes. For det er ikke anderledes.”

Bodil Filtenborg, skoleleder og Maj-Britt Overbye, viceskoleleder på Tjørnegårdsskolen

”Der har været et pædagogisk efterspil på Tjørnegårdsskolen. Vi kan se nu, at nogle af de pædagogiske drømme og visioner, vi havde dengang, faktisk ikke var så gode. Sådan er det jo altid. Det er okay. Ud over det er der stadig en opgave i forhold til, at nogle medarbejdere skal holdes meget fast på at gøre det, som vi tror på og ikke opgive på forhånd. De skal ud og prøve dét af, som vi har bygget skolen op til. Der har også været et efterspil i forhold til bygningerne, fordi der har været mange misforståelser mellem arkitekterne og os. Vi kunne simpelthen ikke gennemskue, hvordan mange ting kom til at se ud. Til gengæld synes vi, at overgangen mellem det gamle GFO og den nye bygning er blevet rigtigt god. Hvordan de fik dét lavet, kunne vi heller ikke se ud fra tegningerne.”

”Før ombygningen havde vi et velfungerende, nyt og smukt bibliotek, men det lå oppe i det ene hjørne af skolen. Vi ville gerne have biblioteket fik en mere central beliggenhed, så nu er biblioteket fordelt på to etager, hvilket virkelig har givet det den centrale placering, som vi havde forestillet os. Det kan simpelthen ikke ligge bedre. Førstesalen har de funktioner, vi gerne ville have, og det fungerer. Men vi har ikke fundet de vise sten i forhold til, hvordan vi bruger andensalen. Den fungerer i forhold til, at der er computere til udskolingen og klassesæt, men vi arbejder på at den skal kunne noget mere end det.”

”Udviklingen har betydet, at folk er blevet endnu mere professionelle. Vi synes, at fagligheden er højnet. Om det skyldes SKUB eller den almindelige udvikling, ved vi ikke. Vi har haft nogle ITMF-projekter, som har givet en fornemmelse af succes og af, at vi er kommet langt. Det, at vi har fået bevilget pengene og skulle leve op til nogle krav og forventninger, gav en enorm god energi. Hele det forløb, synes vi er en god måde at lave udvikling på. Vi havde et krav om, at børns formidling blev bedre. Vi troede på, at de selv ville stille større krav til deres formidling, og det var faktisk også, det vi så. Det gav os også mange diskussioner om, hvordan børn lærer. Hvordan kan it være med til at forbedre læringen. Den del har været god og har samlet skubbet mellemtrinnet længere i diskussionen omkring undervisning og læringsprincipper, end det har lykkedes os i nogen andre rammer.”

”Der er også sket en positiv forandring i tonen i forhold til børnene. Vi anstrenger os for altid at tale positivt og fortælle dem, hvad vi forventer af dem i stedet for at fokusere på, hvad de IKKE må. Det betyder noget for børnene. Vi synes, at det er en enorm stor fordel, at det der bliver sagt, er så lidt kritiserende som muligt. Når børnene kommer på kontoret i forbindelse med konflikter, er situationen anderledes nu, fordi lærerne går meget mere ind i det. Det er der rigtig mange af lærerne, der er gode til. Når vi bliver inddraget, er de godt i gang med at løse det på en måde, som er god for børnene. Det er jo godt for børnene, at de bliver meget mere set og hørt, som dem de er. Det må være fedt at være barn i dag. Vi tror, at børn har en bedre skolegang i dag, end de havde tidligere.”

Ole Baltsersen, lærer på Tjørnegårdsskolen

”Det, der har haft mest betydning for mig både som person og som lærer, er at komme ud af klasselokalet, hvor jeg nærmest har følt mig indespærret. Jeg har det som en fisk i vandet i det, der er bygget nu, hvor vi kan brede os ud på et meget større område. Jeg elsker det dér med at have børn i spil mange steder, og i min undervisning er der børn alle mulige vegne. Jeg synes også, at vi er blevet bedre til at bruge den viden og de ressourcer, både børn og voksne besidder.”

”Hvordan børn med indlæringsproblemer og svage elever har det i den nye skole, ved jeg ikke endnu. Det diskuterer vi meget. Nogle kollegaer og jeg synes, at der er kommet mere støj ud af ombygningen. Man lukker ikke bare døren nu, hvor der er åbent ud til gangene. Der er børn og bevægelse hele tiden. Det er som at være på banegården i myldretiden. Jeg tror nok, at der er børn, der nogle gange mangler roen til at kunne fordybe sig. Vi har godt nok vores små grupperum, men de er jo ikke aflukkede. Jeg kunne også godt tænke mig, at vores klasselokaler var større. Det har jeg brug for nogle gange.
Jeg tror, fremtiden bliver en kombination af de nye metoder og klasseundervisning. Jeg kan mærke, at de nye metoder er ideelle i nogle undervisningssammenhænge, men ikke i alle sammenhænge. Det er fx ikke ideelt, når vi skal lave diktat eller fordybe os i en bog.”

”Det, som jeg især synes er godt ved denne ombygning, er, at man anerkender børns behov. Det syntes jeg ikke altid, man har gjort. Det har været envejskommunikation og ”sid stille”. Nu anerkender vi dem og deres læringsstile, som vi går meget op i her på skolen. Ombygningen har også gjort, at der er kommet mere lys her, og at det er blevet meget mere venligt. Lyset betyder utroligt meget, og det ved man jo også fra alle mulige psykologer og pædagoger. Det, jeg også mærker, som en positiv ting, er, at jeg hele tiden møder kollegaer, som jeg får en små-snak med. Det gjorde man ikke før i tiden. Vi bruger helt klart hinanden mere.”

”Det, vi oplevede, da vi lavede PowerPoint, var, at der kom super-brugere blandt eleverne, som så lærte videre til de andre. Det er en helt anden måde at have skole på, som er mere netværksbaseret. Det ville hjælpe enormt meget, hvis man kunne overføre det i andre sammenhænge. Jeg kan se, nu hvor vi laver noget Excel regneark med min 3. klasse, at det virker helt naturligt, at 3. klasse hjælper 2. klasse. Det kunne være rart, hvis der kom nogen fra 6. klasse, og lavede et seminar om cirkler og radius. Jeg kunne godt tænke mig, at der mere fokus på vidensdeling på tværs af alt - ikke bare it.”

Katrine Ursbak, Daniel Moghadam, Nana Rothenborg, Sebastian Yuri Surel fra 6. klasse på Tjørnegård

”Før ITMF interesserede jeg mig ikke meget for film. Det virkede meget svært, men efter ITMF projektet, synes jeg, det er spændende for, nu ved jeg, hvordan man gør.”

”Jeg synes virkelig, at jeg lærte meget i forbindelse med det der LEGO-studio. Jeg synes, at jeg har lært rigtig meget af at arbejde sammen med andre. Det er vigtigt, at man samarbejder.”

”Man får også en fornemmelse af, hvordan rigtige film bliver lavet. Når du sidder og ser en film, tænker du jo ikke over, hvordan filmen er lavet. Nu tænker jeg nogle gange over det, når jeg fx ser en reklame. Et sekund er rigtig mange billeder. Det er meget, der skal bruges, hvis man fx skal lave en tegnefilm.”

”Man lærer utrolig meget. Det er også meget interessant fordi, man kan bruge det til så meget. Det er også sjovere, så du lærer også mere, hvis du synes det er sjovt. Hvis nu man sidder og har lavet lektier i to timer, så synes man ikke, det er sjovt længere. Så vil man ikke lære, og så kan man ikke lære det. Hvis man sidder i en dødkedelig time, og du vil bare gerne ud, så hører du ikke efter, og så lærer du ikke det samme.”

”Der er forskellige måder at lære på, så er det er fedt at kunne bruge et digitalt kamera, en computer og power-point. Så lærer man jo at blive god til at tage billeder.”

”Computere kan bruges i undervisning til power-point. Når du laver et foredrag, så skriver du det ind på computer og lave dit foredrag meget mere udfordrende. Computeren kan bruges til meget – også når vi skal til at skrive opgaver i de større klasser.”

”Man skal nok også tænke lidt fremad, hvis man nu kommer ind i video-film-verdenen, bliver journalist eller bare bliver bedt om at tage et billede på ens arbejde. Så kan man det.”